Kriminalitetsforebyggende indsatser

Kriminalitetsforebyggende indsatser

  • Forbedringsforløb. Barnets lov § 32, stk. 1, nr. 3 og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet § 13.
    Vi tilbyder målrettede kriminalitetsforebyggende indsatser, herunder fast kontaktperson til børn og unge, der er i risiko for at udvikle eller allerede har udviklet kriminalitetstruet adfærd.Med afsæt i en relationsbaseret, mentaliserende og socialpædagogisk tilgang arbejder vi med at styrke den unges refleksion, ansvarstagen og evne til at træffe hensigtsmæssige valg.

    Indsatserne har fokus på at forebygge kriminalitet og tilbagefald gennem individuelle støtte- og motivationsforløb, konflikthåndtering, arbejdet med risikoadfærd samt støtte til at etablere positive fællesskaber og tilknytning til skole, uddannelse eller beskæftigelse.

    Vi arbejder helhedsorienteret og i tæt samarbejde med den unge, kommunen og øvrige relevante aktører for at skabe varige og meningsfulde forandringer.

  • Ungdomssanktion
    SAGA familie tilbyder støtte og koordinerende indsatser til unge, der er omfattet af en ungdomssanktion.Vi arbejder målrettet med at skabe struktur, stabilitet og progression gennem en tydelig, anerkendende og relationsbaseret tilgang. Formålet er at støtte den unge i at udvikle personlige, sociale og praktiske kompetencer samt styrke den unges mulighed for at mestre eget liv.Indsatsen tilrettelægges i tæt samarbejde med kommune, kriminalforsorg, uddannelsestilbud, beskæftigelsestilbud og øvrige relevante samarbejdspartnere med henblik på at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret støtte.Vi støtter blandt andet den unge i at:
  • Overholde aftaler og rammer
  • Skabe struktur i hverdagen
  • Deltage aktivt i skole, uddannelse eller beskæftigelse
  • Indgå i positive sociale fællesskaber
  • Reducere risikoen for tilbagefald til kriminalitet. Målet er at understøtte den unges trivsel, udvikling og vej mod en mere stabil og selvstændig tilværelse.